Hej Brevkasse
Vi er to naboer i en rækkehusbebyggelse, der er kommet til at diskutere, hvem der skal sørge for snerydning, altså om det er os selv som beboere, eller boligorganisationen der skal sørge for det.
Jeg mener, at det naturligvis må være os selv, når vi bor i et rækkehus. Altså at vi skal skovle på vores egen grund op til hoveddøren.
Hilsen de to naboer
Du skal have fat i jeres vedligeholdelsesreglement for at se, hvem der har pligten. Det er nemlig op til afdelingsmødet at beslutte, om pligten til renholdelse af adgangsveje (herunder snerydning og glatførebekæmpelse) skal foretages af de enkelte beboere eller af afdelingen (altså dem, der er ansat til det).
Hvis afdelingsmødet ikke har truffet en sådan beslutning, er det afdelingen ved boligorganisationen, som har forpligtelsen. Reglerne findes i lov om leje af almene boliger § 24.
Mange hilsner
Anni