Et voldsomt skybrud. En snestorm, der lukker al trafik. Et hackerangreb, der lammer hele forsyningskæden, så vi hverken kan købe ind i supermarkedet, oplade vores telefoner, få varme ud af varmeapparaterne eller vand ud af hanerne. Det lyder som noget fra en katastrofefilm – men det er et scenarie, der kan blive virkelighed hurtigere, end du tror. Verden er blevet mere ustabil, og både naturens kræfter og menneskeskabte kriser banker oftere på døren.
Derfor lyder rådet fra myndighederne nu helt klart: Vær forberedt på at kunne klare dig selv og din husstand i tre døgn. Det giver plads til, at beredskabet kan koncentrere indsatsen dér, hvor behovet er størst – hos dem, der ikke kan klare sig selv.
Fra brandmand til beredskabsambassadør
For Martin Hoffmann fra Ravnsborghuse i Køge blev et opslag på biblioteket startskuddet til et nyt kald. Han er 45 år, tidligere brandmand, far til to små piger – og i dag også frivillig underviser i Borgerberedskabet. Da han meldte sig til et af Borgerberedskabets gratis kurser, lagde han hurtigt mærke til noget:
“Det var kun husejere, der var dukket op. Vi talte om at have forråd i kælderen, i skuret i baghaven eller på loftet – men hvad nu, hvis man bor i lejlighed? Jeg var den eneste på holdet, der gjorde det,” fortæller Martin. Spørgsmålet nagede ham. Hvor efterlader det alle dem, der bor i almene boliger? Martin tog kontakt til Borgerberedskabet, og sammen stablede de et nyt tilbud på benene: Gratis kurser målrettet beboere i almene boligforeninger. De første kurser hos Køge Boligselskab blev hurtigt fuldt booket. Martin underviser selv som frivillig, og interessen har overrasket ham.
“Jeg kan tydeligt mærke, at beboerne gerne vil have den her snak. Hvordan passer vi på os selv – og hinanden – når hverdagen pludselig bryder sammen?” siger han.
Det handler ikke om frygt. Det handler om at tage ansvar. Martin ser ikke sig selv som en prepper. Han samler hverken på gasmasker eller
vandrensningstabletter til dommedag. Tværtimod.
“Det handler om sund fornuft. Om ansvarlighed. Jeg har det, myndighederne anbefaler: Lidt ekstra mad og vand, medicin, førstehjælpskasse, batterier til radioen og en adapter, så jeg kan holde mobilen kørende, hvis strømmen ryger,” forklarer han.
Og så tænker han især på sine to døtre, der er fem og syv år gamle. Forberedelse handler også om dem.
“Jeg har købt børneplastre og lagt dem i førstehjælpskassen. Det er måske en lille ting, men jeg vil gerne have, at mine børn mærker, at jeg har styr på det, selv hvis alt omkring os er kaos.”
Når alt andet ramler
– har du talt med dine naboer?
Martins vigtigste pointe er enkel: Vi skal tage snakken. Ikke bare hjemme ved spisebordet – men også opgangen imellem, på vejen, i boligforeningen. Hvem har særligt brug for hjælp, hvis strømmen går? Hvem har noget udstyr, der kan komme fællesskabet til gode?
“Vi er ikke vant til at tænke i beredskab. Heldigvis har det ikke været nødvendigt siden afslutningen på den kolde krig i begyndelsen af 90’erne, hvor Sovjetunionen blev opløst. Beredskab er noget, vi skal lære igen – og øve os på,” siger Martin.
De fleste af os tager for givet, at der er strøm i kontakten og vand i hanen. Men hvad, hvis alt det pludselig forsvinder?
“Hvis du kan klare dig selv og dine nærmeste i tre døgn, står vi som samfund langt stærkere. Ikke for at dyrke frygten – men for at skabe tryghed,” lyder det fra Martin, der giver dette råd:
Spørg dig selv: Er du klar, hvis din hverdag går i sort i morgen?