Fællesspisning styrker naboskabet og kan være både billigt og klimavenligt. På Amager viser frivillige og beboere vejen. Få deres bedste råd til, hvordan I selv kan komme i gang.

En kraftig karryduft er det første, der møder os, i det store industrikøkken på Amager. En cremet thaigryderet med kokosmælk er dagens ret, og flere håndfulde frivillige hjælper til i køkkenet.

En gang om måneden er der fællesspisning for 50 beboere, og menuen er som regel vegetarisk, forklarer Gitte Sørensen. Hun er tovholder på projektet, der er en del af den boligsociale helhedsplan i afdelingen Hørgården, der bliver administreret af 3B.

”Det skal være vegetarisk, når det er et boligsocialt projekt. Ellers skal maden være halal,” siger hun og forklarer, at der skal være plads til beboere med muslimsk baggrund. Men den vegetariske menu har også andre fordele.

”Det ville være for dyrt, hvis jeg skulle købe kød til alle beboerne. Og i sidste ende belaster maden klimaet mindre, og det går mange beboere op i.”

Frivillige med eget arbejdsbord

Pia Sørensen og Jesper Jørgensen hjælper til i køkkenet året rundt. I dag har de været i gang med den store urtekniv og står nu bøjet ind over en kæmpe gryde med den krydrede hovedret. For dem er fællesskabet en større drivkraft end klimahensyn, forklarer Pia Sørensen:

”Vi har lavet hovedretten. De andre tager sig af ris, salat og kager. Du har dit helt eget arbejdsbord,” siger folkepensionisten, der både har arbejdet som fængselsbetjent, pædagog og hos postvæsenet.

”Det er en god erfaring, når du skal være sammen med så mange forskellige mennesker,” nikker hun, da vi spørger, om hun er god til mennesker.

Maden er klar, og de frivillige myldrer ind i den store sal, hvor tre langborde er gjort klar til de 60 gæster, der har meldt sig til i dagens anledning. I den ene ende af lokalet står de arbejdsomme bag hver deres bidrag til måltidet. Det er med til at give dem ejerskab over projektet, fortæller tovholder Gitte Sørensen:

”De frivillige siger værsågod og serverer selv maden. Jeg prøver at lægge så meget som muligt over til dem. I begyndelsen spørger jeg til, hvad de har lyst til at lave, og sammen undersøger vi prisen.”

Det er let at handle ind, for den boligsociale helhedsplan har indgået et samarbejde med nonprofit organisationen Fødevarebanken, der er en nonprofit organisation. En gang om ugen leverer de overskudsmad til afdelingen. I denne uge var der æbler, smør og fløde, der var oplagte til den fælles middag.

Gode partnere gør det muligt

6.000 kroner betaler den boligsociale helhedsplan for overskudsmad hvert år. Tovholderen opfordrer til, at man tænker i alle former for samarbejde, hvis man vil sparke liv i boligafdelingen med et fælles måltid.

Velux Fonden og Københavns Professionshøjskole er nogle af dem, der har støttet de fælles måltider på Amager. Udover gode samarbejder er det nødvendigt med en stabil gruppe frivillige køkkenhjælpere, mener Gitte Sørensen:

”Gratis kurser i klima, madspild eller hygiejne kan samle frivillige, der allerede interesserer sig for emnerne. Hyr eventuelt eksperter ind udefra.”

Når man starter med et seriøst emne, vil mange deltagere falde fra med det samme. Og det er meningen. Tilbage er de mest stabile, mener tovholderen, der anbefaler flere kurser løbende.

To unge i lommepengejob og et par studerende hjælper i perioder til i køkkenet. Derudover får de for tiden hjælp af en enkelt med ”socialt frikort” – en ordning rettet mod særligt udsatte, der kan have problemer med hjemløshed og psykisk sygdom.

Til slut understreger tovholderen, hvor vigtige fælles oplevelser er. Hvert år tager hun for eksempel køkkenholdet med til Madens Folkemøde på Falster. Helhedsplanen betaler for transporten.