Servicefradraget giver dig mulighed for økonomisk støtte til huslige opgaver som rengøring, havearbejde og børnepasning. I 2026 er fradraget steget til 18.300 kr. per person – en stigning på 6.400 kr. sammenlignet med 2024.

Kan din dårlige ryg ikke længere holde til havearbejdet? Har du brug for børnepasning? Eller gider du bare ikke gøre rent? Så kan du få økonomisk støtte fra staten gennem servicefradraget. Med de nyeste regler for 2026 kan du få dækket 26 procent af den arbejdsløn, du betaler til din havemand eller rengøringshjælp. Husk blot, at du ikke må betale kontant for arbejdet, og at du skal gemme kvitteringerne.

Personer i husstanden over 18 år har hvert sit fradrag. Hos et par kan der altså opnås op til 36.600 kr. i fradrag. Er der tale om et ægtepar, er det ligegyldigt hvem der betaler regningen. Er der dog tale om børn over 18, skal de selv betale regningen. 

Sådan får du fradraget:

  1. Du går ind på Skats hjemmeside ’Tast Selv’ på nettet
  2. Du logger ind med MitId
  3. Vælg kolonnen ’Forskudsopgørelse’
  4. Vælg kolonnen ’Servicefradrag’  (Der er en anden kolonne, der hedder ’Fradrag’, der omfatter forskellige fradragsmuligheder, men servicefradraget har sin helt egen kolonne)

Hvis du er i tvivl om noget:

Du kan læse om alle reglerne i dybden på hjemmesiden: https://skat.dk/borger/fradrag/servicefradrag/servicefradrag eller du kan ringe til

Skat på tlf. 72 22 28 28

Skattestyrelsen oplyser til BoGodt, at det ikke har betydning, om du bor i almennyttig bolig, så længe du lever op til reglerne for servicefradraget generelt.