Luksusfælden er et af de allermest kendte danske realityprogrammer. Det blev sendt første gang på TV3 for 17 år siden og er dermed et af de mest sejlivede programmer på dansk tv. I langt over 350 episoder har danskere med ondt i økonomien fået blotlagt økonomier i ruiner, og fået hjælp til at rydde op og komme videre på en mere solid vis.

Programmerne har i alle årene trukket mange seere, der med store øjne har set, hvor skævt det kan gå, når der ikke er styr på privatøkonomien. Og mange seere har selv nydt godt af at opleve professionelle økonomiske rådgivere give råd til, både hvordan man rydder op, og hvordan man undgår, at det kører helt skævt igen.

En af de kendte skikkelser fra Luksusfælden er tv-økonom Kenneth Hansen, der har hjulpet mange pressede borgere på TV3. Bo Godt har bedt ham give nogle gode råd, så man kan holde styr på økonomien – og ikke risikere at møde ham i Luksusfælden.

Han har set lidt af hvert undervejs i det populære program. Og han har oplevet, at de fleste faktisk magter at lægge deres liv om, når blot de får et lavpraktisk indblik i deres forbrug og økonomi – efterfulgt at et støttende skub i den rigtige retning.

”Det behøver ikke være svært. Overordnet set handler det om at få styr på pengene – og holde fast i de gode vaner,” fortæller han og fortsætter:

"Vi har ofte en idé om, hvordan vi bruger vores penge. Men vi har sjældent et klart billede. Derfor er det vigtigt at gennemgå sin netbank eller bruge en app til budgetstyring. Mange små beløb bliver til store summer, og hvis pengene er knappe, er det nødvendigt at handle aktivt for at ændre fremtiden.”

Man skal passe på sit hjem og sin pengepung. For nogen er det en nødløsning at udskyde betalingen af huslejen. Men det er en rigtig dårlig ide. Bo Godt har mødt to rådgivere fra DOMEA, der blandt andet forklarer hvorfor.

At betale huslejen til tiden er noget af det vigtigste i hverdagen. Også når økonomien er presset. Det handler nemlig ikke kun om kroner og øre, men om at bevare trygheden i sit hjem.

Det ved to rådgivere fra Domea, Katja Lindblad-Clausen, chef for social bæredygtighed, og Sara Ishøj Langkjær, boligsocial rådgiver, alt om. De møder ofte beboere, som kæmper med økonomien, og som ofte bliver overraskede over, hvor hurtigt en manglende huslejebetaling kan få konsekvenser.

“Boligen er jo basen for hele ens eksistens – det er dér, man har hele sit liv. Mange tror, man ikke kan blive sat på gaden i Danmark, men det kan man altså godt,” fortæller Katja Lindblad-Clausen.

Hun forklarer, at der ofte hersker misforståelser omkring, hvor lang tid processen tager, hvis man ikke får betalt sin husleje.

“Nogle tror, man skal have tre rykkere, før der sker noget. Men én advarsel kan i princippet være nok. Og husk: Når nogen ikke betaler, er det faktisk naboerne, der hænger på regningen, fordi alle udgifter deles i en almen boligafdeling. Det gælder også tab på manglende huslejebetaling,” understreger hun.

Derfor handler det både om at passe på sig selv – og på fællesskabet.

Fællesskabet betaler prisen

Som almen beboer er man en del af et fællesskab, hvor økonomien hænger sammen. Det betyder, at udgifter til drift, vedligeholdelse og fælles faciliteter bliver delt mellem beboerne.

“Man kan tænke på økonomien i en almen boligforening som en tragt,” forklarer Katja Lindblad-Clausen:

“Alle udgifter hældes ned i den samme tragt – fra snerydning og fællesvaskeri til vedligeholdelse og renovering. Hvis der mangler penge i den tragt, går det ud over alle i boligafdelingen. Det kan på sigt betyde huslejestigninger.”

Derfor bør huslejen altid prioriteres først, uanset hvor stram økonomien er.

Små fejl – store konsekvenser

Mange beboere oplever økonomiske udfordringer, uden at det handler om dovenskab eller manglende ansvar. Tværtimod skyldes det ofte helt almindelige fejl eller misforståelser.

“Vi ser tit, at folk tror, deres PBS-aftale kører automatisk, men den kan faktisk nemt stoppe, hvis der fx har været overtræk,” fortæller Sara Ishøj Langkjær.

Når pengene trækkes via PBS, bliver beløbet først reserveret på kontoen omkring den første i hver måned. Men pengene trækkes først omkring en uge senere. Hvis man i mellemtiden bruger pengene, kan betalingen glippe.

“Det er vigtigt at sikre, at der står penge på kontoen hele perioden. Og hvis man ikke allerede har en budgetkonto, bør man få oprettet en. Det gør det meget nemmere at styre sine faste udgifter,” siger hun.

Ifølge rådgiverne handler mange problemer også om manglende overblik. Streaming-abonnementer, mobilbetalinger og små onlinekøb løber hurtigt op – og de fleste opdager det først, når kontoen er tom.

“De små beløb fra abonnementer og mobilbetalinger kan snildt udhule økonomien. Man glemmer, hvor mange ting der trækkes automatisk. Vi opfordrer alle til at gå kontoen igennem og rydde op – det gør en kæmpe forskel,” siger Katja Lindblad-Clausen.

“Gem alle dine kvitteringer i en måned og se, hvad du rent faktisk bruger penge på,” foreslår Katja Lindblad-Clausen, som selv har gjort et lignende eksperiment.

“Når du kan se det sort på hvidt, bliver det meget lettere at lave et realistisk budget,” fastslår hun.

Søg hjælp – og gør det i tide

Hos Domea og mange andre boligorganisationer er der hjælp at hente, hvis man får svært ved at betale huslejen. Det vigtigste er at række ud i tide.

“Hellere for tidligt end for sent,” siger Katja Lindblad-Clausen.

”Hvis du får en rykker, så tag kontakt med det samme. Vi er her for at hjælpe – og vi dømmer ikke. Livet kan ramme os alle, og der kan være mange grunde til, at man kommer bagud.”

Ved at tage kontakt tidligt kan man ofte undgå de dyre rykkere og opsigelser. Hver rykker koster omkring 329 kroner, og det løber hurtigt op.

“Vi ser desværre nogle, der betaler flere tusinde kroner i rykkergebyrer om året. Det er penge, der kunne være brugt meget bedre,” supplerer Sara Ishøj Langkjær.