Sundheden i Tingbjerg rykker. Ikke kun i tal, men i takt. Med rytme og fællesskab skaber Mary-Anna Aberdeen et frirum, hvor livsglæde og livsstilsændringer danser hånd i hånd.

Lad os lige få luftet lidt ud,” siger Mary-Anna og trækker de store, farverige gardiner fra. Hun åbner døren til græsplænen, og sollyset strømmer ind i rummet, som beboerne i Tingbjerg kalder hallen. Det er her, hendes hold mødes to gange om ugen for at svinge hofterne, løfte armene og danse hverdagen lidt lettere.

På overfladen ligner det måske bare zumba. Men under musikken og bevægelserne gemmer sig noget langt større. Kvinder i Bevægelse begyndte som en idé i nærmiljøet og er i dag en livsnerve i boligområdet, hvor kvinder mødes og får mere end sved på panden: De får livsglæde, styrke og sammenhold.

“Når jeg står foran dem, og vi begynder, mærker jeg en energi, der ikke bare handler om krop,” siger Mary-Anna. “Det handler om at blive set. Om at høre til. Om at rejse sig, sammen.”

Fra tilflytter til fællesskabets frontfigur

Mary-Anna er 69 år, stammer fra Caribien og flyttede til Tingbjerg for snart ni år siden. Dengang var det ikke områdets ry, der fyldte for hende, fortæller hun, mens hun skænker te op til bordet, hvor også Shinda Abdi på 53 år og Samrah Jamil på 35 år sidder. De er begge aktive deltagere på zumbaholdet og en del af Kvinder i Bevægelse.

“Da jeg så lejligheden, tænkte jeg bare: Den her skal jeg have. Da de ringede og sagde, at den var min, dansede jeg lykkeligt.” Men starten i Tingbjerg var også sårbar. “Jeg var lige flyttet ind og skulle ned i kælderen. Så kom der en lille dreng og kiggede op på mig med store brune øjne: ’Kan jeg hjælpe dig med noget?’ Jeg begyndte bare at tude. Det var så rørende. Den venlighed. Det var dér, jeg følte mig hjemme.”

Et par måneder senere blev hun introduceret til et zumbahold, og siden har hun ikke set sig tilbage. Da den tidligere instruktør stoppede, sprang Mary-Anna til. Hun tog instruktøruddannelse og har nu undervist i næsten seks år.

Et frirum for krop og sjæl

Med støtte fra den boligsociale helhedsplan har Mary-Anna og kvinderne udvidet bevægelsen til mere end zumba. Nu byder holdet også på blid styrketræning med bolde, elastikker og stolegymnastik, alt sammen tilpasset deltagerne. Bestyrelsen for Utterslevhuse har stillet hallen til rådighed for holdets træning og aktiviteter – noget, som kvinderne sætter stor pris på. “Her er der plads til alle, uanset alder, baggrund eller skavanker,” siger Mary-Anna og fortsætter: “Altså, folk har ondt i knæ og ryg. Jeg har selv problemer med hjertet. Så vi tilpasser det hele, så alle kan være med. Det vigtigste er, at de føler, de kan mere, når de går herfra, end da de kom.” Hallen er blevet et helle. Her gives der slip på hverdagen, på forventninger og på blikke udefra. Nogle tager hijabben af, andre danser med lukkede øjne. Her er der plads til det hele. “Her omfavner vi hinanden,” siger Mary-Anna. “Det er rigtigt. Når vi danser, griner og snakker bagefter, så bliver sjælen lettere,” siger Shinda.

Et fællesskab, der gør en forskel

Foreningen Kvinder i Bevægelse er vokset støt. Det skyldes ikke mindst Mary-Annas varme og resten af kvindernes evne til at samle folk. “Vi er vokset, fordi nogen fortæller nogen, der fortæller nogen,” fortæller Samrah. “Og nu kender alle mig i boligområdet, også drengene, der hænger ud nede ved kiosken,” griner Mary-Anna. Kvinderne betaler 25 kroner om måneden for at være med og får en goodiebag oveni. Men den største gave er det fællesskab, som er vokset frem. Hvis jeg har gjort en forskel for bare én, så er det det hele værd.”

Meget mere end zumbadans

I Tingbjerg har man længe arbejdet målrettet med sundhedsfremme, blandt andet med fokus på at forebygge type 2-diabetes. Kvinder i Bevægelse er en del af den indsats. Med støtte fra Diabetesforeningen har kvinderne afholdt madlavningsdage og oplæg med sundhedsfaglige eksperter. De laver risikotest, og dem i risikozonen henvises til en særlig indsats med diabetessygeplejersken Johanne Baagøe. Siden 2018 har hun haft kontor i hjertet af boligområdet som en del af en fremskudt diabetesindsats. Hun modtager både henvisninger, og beboere fra lokalområdet kan henvende sig personligt, hvis de ønsker det. Indsatsen er forankret i boligområdet og har fra start trukket på tætte samarbejder med den boligsociale helhedsplan og eksisterende fællesskaber, netop som Kvinder i Bevægelse. 

“Mange af dem har ligget lige på grænsen, men de har ændret livsstil og sat gang i en sundere hverdag,” forklarer Mary-Anna og klapper den ene håndflade ned i den anden tre gange: “Det handler om forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse.”

Men hun understreger, at det ikke kun handler om kroppen.

“Kvinderne fortæller mig, at de sover bedre. At de ikke føler sig alene længere. At de har mere overskud til deres børn og deres liv. Det handler også om sjælen.”

Ud over træningen mødes kvinderne også til ture, oplæg og sociale arrangementer. De har blandt andet været i Folketinget, på Amalienborg og til oplæg med en psykoterapeut. 

“Det handler ikke kun om motion,” siger Mary-Anna. “Vi skaber relationer og styrker fællesskabet. Kvinderne bliver gladere, både fysisk og psykisk.”

Et nyt blik på Tingbjerg

Både Shinda og Samrah, der også er engagerede i foreningen, har mærket forandringerne i området. “I mange år tænkte folk ‘ghetto’, når de hørte Tingbjerg,” siger Shinda, som selv har boet i Tingbjerg i 25 år. “Men nu bliver der også sagt positive ting.” Samrah nikker: Jeg havde selv fordomme, da vi flyttede hertil fra Valby. Men jeg er så glad for, at vi tog chancen for ni år siden. Jeg har simpelthen været så glad for at bo her, og mine børn stortrives.”

Holdet rummer kvinder fra hele verden: Caribien, Danmark, Pakistan, Syrien, Thailand, Somalia, Kosovo, Libanon, Tyrkiet, Marokko, Tunesien, Irak og Makedonien. “Vi spejler hele vores boligområde,” siger Mary-Anna. “Her er alle velkomne. Vi griner, vi sveder, vi løfter hinanden. Vi er kvinder i bevægelse, og vi er i bevægelse sammen.”

Mary-Anna kigger ud over det tomme lokale, hvor solen stadig danser hen over gulvet. Hun smiler stort og tager sig til hjertet.

“Det her er mit hjerteprojekt,” siger hun. ”Men det er ikke kun mit. Det er vores. Det her fællesskab er bygget af alles skridt, alles sved, alles grin. Hver gang en kvinde finder sin styrke her, bliver Tingbjerg lidt stærkere.”

Forandringen i Tingbjerg er ikke kun noget, der kan måles i statistikker eller planer. Den mærkes i pulsen, i livsgnisten, i relationerne. I sammenholdet, der vokser i naboskabet. Måske er det netop her, forandringens rytme begynder. I hofter, der svinger i takt. Og i kvinder, der ikke længere står alene.