Inge Skalka kender ruten fra sit hjem og ned til valgstedet i Brøndbyøster til punkt og prikke. Hun har nemlig gået den i 63 år, siden hun som den første beboer flyttede ind i Nygårdsparken. I al den tid har hun ikke misset et eneste valg.

Med tiden er det blevet til hele 24 folketingsvalg, 15 folkeafstemninger, 10 Europa-Parlamentsvalg og snart 18 kommunal- og regionsrådsvalg. Hun har altså været med til at afgøre alt fra tronfølgeloven og Danmarks medlemskab af EF til regeringsskift, et nej til euroen og et ja til retsforbeholdet – blot for at nævne nogle af de mange skelsættende beslutninger siden 1956.

 “Det er jo en borgerpligt at stemme, og den pligt overholder jeg, til jeg ikke er her mere,” fortæller Inge Skalka. “Jeg var i mange år nabo til Brøndbys tidligere borgmester, Kjeld Rasmussen – og så gik det altså ikke, at jeg glemte at stemme. Han var desuden Danmarkshistoriens længstsiddende borgmester.”

Med sig til stemmeboksen har Inge Skalka sin datter, Marianne, der bor i samme boligafdeling. Ligesom sin mor ser Marianne det som en selvfølge at afgive sin stemme: “Ellers kan man jo ikke tillade sig at brokke sig. Det er det samme i afdelingen: Man kan ikke være sur over husordenen, hvis ikke man har deltaget i afdelingsmødet, hvor den blev besluttet,” siger hun. 

Mor og datter har – udover at være aktive i Nygårdsparkens beboerdemokrati – også arrangeret flere fælles aktiviteter i forbindelse med valg: “Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har lavet frivilligt arbejde i forbindelse med valgene. Engang serverede vi altid valgflæsk sammen med andre forældre i området for at skabe fællesskab og fest,” husker Inge Skalka.

Gør som Inge – tag en ven under armen 

Ved det seneste folketingsvalg var valgdeltagelsen den laveste i mere end 30 år, og ved det seneste kommunalvalg var den endnu lavere: Kun 67,2 procent af de stemmeberettigede gik til stemmeurnerne.

Hvis den nedadgående tendens skal vendes, peger forskerne på én løsning: Vi skal stemme sammen. Sådan lyder budskabet fra Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet: “Vi skal lave stemmeaftaler med hinanden – både familier og naboer. Vi ved, at det virker. Det er lidt som at aftale en løbetur: Der er langt større sandsynlighed for, at du kommer afsted, hvis du har en løbeaftale med en anden.”

Han understreger vigtigheden i at gøre valg til en social handling, både i familien, men også blandt venner og naboer. At stemme smitter: “Vi kan på tidligere valg se, at hvis mor og far stemmer, så stemmer barnet også. Den demokratiske arv får du hjemmefra. Vi gør, som vores forældre plejer at gøre. Hvis mor og far altid har brugt sin stemme, gør næste generation det også,” fortæller Kasper Møller Hansen. 

Buddet om at gøre valg til en social handling, har Inge Skalka fulgt hele livet. Måske netop derfor har hun aldrig misset et valg. Og hvis hun en dag tøver, står datteren klar: “Siden min far døde, har jeg taget min mor under armen og fulgt hende til valgstederne. Vi har altid gjort en dyd ud af at stemme i vores familie. Jeg regner også med, at min egen datter følger mig ned til valgstederne, når jeg en dag når min mors alder,” siger Marianne Skalka.