Hvordan får man børn og unge til at tage ansvar for deres boligområde? Hvordan motiverer man unge til at møde op på en kold vinterdag, iføre sig uniformer og lære om alt fra konflikthåndtering til brandslukning? Sådanne spørgsmål har de fundet gode svar på i projektet Brandkadet Randers.

Mørket er ved at falde på, og kulden sniger sig ind på flokken af unge brand-kadetter, der varmer sig i deres forede uniformer.

"Jeg er altså lidt træt. Jeg har siddet brandvagt på Møllerup Gods hele natten," fortæller Siw.

En halmlade ved det fredede gods på Djursland var begyndt at brænde.
Heldigvis kom flammerne og gløderne hurtigt under kontrol, men efterfølgende måtte brandvagter på skift holde øje med, at branden ikke blussede op igen.

"Godt, I kunne hjælpe," siger en af instruktørerne.

"Jeg har husket kage, som jeg lovede. Jeg fylder jo 18 år i morgen," minder Siw så om, for når man går til brand-kadet, skal der både være plads til alvor og hygge.

Brandslukning og førstehjælp

I dag begynder programmet med en kort orientering rundt om bordet. Derefter går dagens træning og øvelser i gang. Reb kastes og bindes, og nogle dage står den på brandslukning eller træning i for eksempel førstehjælp.

Mødestedet er som hovedregel uddannelsescentret Langvang i Randers, der siden 1996 har dannet ramme om realistiske øvelser i virkelighedsnære omgivelser – med faldefærdige husruiner, krogede veje og rum fyldt med afdankede møbler.

Formålet med Brandkadet Randers er at give børn og unge en brandkadetuddannelse, hvor de får hands-on erfaring med alt fra konflikthåndtering til brandbekæmpelse. Og hvordan håndterer man egentlig bedst en oversvømmelse?

"Det er bare fedt med alle de slanger og reb," fortæller 15-årige Benjamin, der begyndte på brandkadet-uddannelsen for et års tid siden.

Læringskurven har været stejl det seneste år.

"Jeg har lært en masse om reb, jeg har slukket ild, og jeg har fået styr på konflikthåndtering," fortæller han.

Hvis der en dag skulle opstå brand i Benjamins opgang, ville naboerne være i gode hænder. Han ved nu en hel del om at slukke ild.

"Er jeg et sted, ser jeg hurtigt, hvad jeg kan bruge til at slukke en brand. Sådan noget er jeg begyndt at lægge meget mærke til. Både hjemme og på skolen har jeg for eksempel set, hvor man kan lægge slanger ind," fortæller han.

Men det er ikke kun brande, Benjamin ved, hvordan man håndterer. Han har også lært at dæmpe konflikter.

"Hvis to af mine venner bliver uvenner, kan jeg nu hjælpe med at løse det. Man tager en lille snak og siger: 'Du gjorde sådan, og jeg gjorde sådan' – man taler om tingene," forklarer han og tilføjer, at han allerede har delt sin viden om konflikthåndtering i skolen.

"Vi lærer at tage ansvar for en situation," supplerer 19-årige Amal, der tidligere har været brand-kadet og nu er frivillig instruktør. Ved siden af arbejder hun på at færdiggøre sin ungdomsuddannelse.

"Det var min lillebror, der fortalte mig, at det handlede om at slukke brande – og at der også var plads til hygge. Så det ville jeg da gerne være med til. I starten var det lidt skræmmende, men efterhånden lærte vi mere, og nu er det ikke noget problem at gå ind i ilden og slukke branden," fortæller hun.

Amal har planer om at uddanne sig til bioanalytiker – måske i Kolding.

"Og så er jeg jo en del af det her netværk af brand-kadetter. De findes også i andre byer, så hvis jeg flytter, kan jeg stadig være en del af fællesskabet," fortæller hun.

Hun fremhæver, at man undervejs i brandkadet-uddannelsen udvikler, hvad hun kalder "en ansvarlighed i sig selv."

"Man lærer at tage sig af andre, være opmærksom på, hvordan de har det, og håndtere kriser," siger hun og uddyber:

"Som instruktør tager jeg mig virkelig meget af de andre. Jeg oplever det som et stort ansvar at sikre, at alle bliver hørt. På alle planer bliver man trænet i at være opmærksom på, om alt er okay, og om alle trives. Vi har for eksempel en Snapchat-gruppe, hvor jeg sørger for, at der kun bliver lagt noget positivt op."

Amal holder en kort pause og slår så fast:
"Det her er jo ikke bare en leg. Vi har et stort ansvar."

Hun lyser op i et stort smil.

"Det her er lige mig. Jeg kan godt lide, at det både er lidt vildt, at det er virkeligt, og at jeg samtidig kan hjælpe andre," siger hun og tilføjer:

"Man kan bruge det, vi lærer, i hverdagen. Jeg oplevede for eksempel en gang på motorvejen, hvor en bil pludselig stoppede – og der kunne jeg træde til og hjælpe."