Hvorfor skal man flytte, hvis man bor godt? Sådan tænker mange sikkert om deres bolig, og sådan har Anna Lis og Ellen også tænkt i de mere end 60 år, de har boet i deres lejlighed i Gyldenrisparken på Amager.
”Gode naboer, søde gårdmænd, dejligt sted at bo. Vi er lidt som en lille familie her på Amager”, som Ellen Ulrich på snart 88 år selv siger det.
Hun flyttede selv ind med sin familie som de første i deres blok, mens Anna Lis og hendes familie var de allerførste beboere i Gyldenrisparken, da de flyttede ind i påsken 1966.
”Det var snevejr, det husker jeg tydeligt”, som hun siger med et grin om den dag hun stod gravid og med to små børn under armen foran den nybyggede almene boligblok på en sidegade til Amagerbrogade.
Anna Lis og Ellen, der i dag bor alene efter deres mænd er gået bort og børnene for længst er flyttet hjemmefra, kom begge fra Københavns stenbroer, Vesterbro og Nørrebro, for at være mere præcis. Dengang var Amager stadig en ø med landbrug og langt til det meste, men det gjorde ikke noget, for lejlighederne var en voldsom opgradering i forhold til den toværelses på Saxogade, de kom fra.
” Det var virkelig luksus. Vi kom jo fra ingenting. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så, at vi både havde bad og varmt vand Og så var der masser af plads i lejlighederne og udenfor til børnene”, fortæller Anna Lis.
Og børn var der en del af, for det var et af kriterierne dengang, at lejlighederne kun var for børnefamilier.
”Der var altid nogen at lege med, så ungerne løb bare rundt og havde det dejligt”, husker Anna Lis og Ellen.
Der er sket utroligt meget på Amager siden dengang i 1966, da 23-årige Anna Lis og 29-årige Ellen flyttede ind i Gyldenrisparken. Boligområdet selv er blevet gennemrenoveret og ligger i dag i god afstand til det meste; indkøb, transport og natur.
”Jeg elsker at tage på ture. Ind til byen, Tivolig eller Helsingør. Og så tager jeg også gerne på rejser, når jeg kan,” fortæller Ellen Ulrich.
Anna Lis Andersen er også aktiv de fleste dage, enten i nogle af de lokale aktiviteter eller sammen med familie og venner rundt om i hovedstaden.
Fælles for dem begge er, at de elsker at bo i den lejlighed, de flyttede ind i for 60 år siden. Som de begge siger, så kan de ikke bo bedre, end de gør her.
”Jeg skal slæbes ud herfra”, siger Anna Lis med et grin, mens Ellen nikker og meddeler, at det gælder også for hende.
Det kan man da kalde at bo godt – for livet.