Af en spørgeundersøgelse blandt 1.000 almene beboere i hele landet, der er foretaget af A&B Analyse for BoGodt, fremgår det, at op mod halvdelen af de adspurgte beboere mener, deres nabo eller andre, som bor tæt på, kan være udfordret på psyken. Og knap halvdelen af dem finder, at de i den forbindelse har oplevet gener som støj, påtrængenhed, lugtgener og i sjældne tilfælde trusler og endda vold.

”Boligorganisationen har gennem flere år oplevet et stigende pres i arbejdet med udsatte beboere. Viceværter og servicecentre får flere og flere henvendelser om bekymrende adfærd, mistrivsel, misligholdt boliger og nabokonflikter. Samtidig er problemstillingerne blevet mere komplekse. Ofte er der tale om kombinationer af psykisk sygdom, misbrug, ensomhed og sociale udfordringer,” siger Nynne Kjøller Stadelund. Hun er boligsocial konsulent hos Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB), der administreres af KAB.

”Henvendelserne kan handle om alt muligt. Støj. Lugtgener fra en bolig med massiv skimmelsvamp, ophobning af ejendele, og en beboer, der ikke har sovet i sin seng i månedsvis. Det kan omvendt også være en tilsyneladende velfungerende og velsoigneret beboer, som gentagne gange henvender sig til os med oplevelser af overvågning og chikane fra naboer, ejendomsfunktionærer og andre. Men som – når vi ikke kan finde grundlag for klagen – afviser psykiatrisk hjælp”.

Kan også være demens

Nynne Kjøller Stadelund understreger, at det bestemt ikke er al aparte adfærd, som behøver at skyldes en psykisk lidelse. 

”Det kan handle om misbrug. Det kan handle om demens. Og det kan også være udtryk for, at personen har ramt en slem nedtur,” siger hun. Så at stemple eller rubricere borgere og beboere alene på baggrund af deres adfærd skal man være varsom med.

At man skal være varsom med at konkludere, hvor omfattende et problem med psykisk udfordrede er, bekræftes af formanden for Psykiatrifonden, Torsten Bjørn Jacobsen.

”At en undersøgelse viser, at mange har oplevet nogen med en generende opførsel, der eventuelt kan tilskrives en person med en psykisk lidelse, er ikke det samme, som at der er mange, der opfører sig dårligt. Én person med højlydt og iøjnefaldende opførsel kan fylde meget i et boligområde. Derfor vil det i rigtig mange tilfælde være samme person, mange refererer til,” siger han.

Samarbejdspartnerne

Når der klages over en nabo … eller når en ansat i boligorganisationen har observeret noget uregelmæssigt, er det ofte Nynne Kjøller Stadelund, der besøger og konfronterer beboeren – ofte sammen med ejendomsfunktionæren, der arbejder i området.

”Mener vi, der er et problem, giver vi os ikke ud i at diagnosticere eller behandle,” siger hun.

”Men vi reagerer naturligvis. Oftest ved at kontakte de rette myndigheder, som vi har et godt samarbejde med.”

De tætte samarbejdspartnere er kommunens social- og familieafdeling, psykiatrien. I mere akutte situationer rekvireres den sociale ambulance.

”Og opstår der en meget alvorlig situation, kan vi blive nødt til at tilkalde nærpolitiet,” siger Nynne Kjøller Stadelund.

Utilstrækkelig hjælp

At tilkalde politiet er et ultimativt skridt. Som man hos FFB gerne vil gøre mindre brug af.  

”Vi har et rigtig godt samarbejde med de forskellige myndigheder, som arbejder med det her. Men deres ressourcer er begrænsede. For eksempel kører den sociale ambulance kun tre dage om ugen. Og det er kun fra klokken 11 og frem til midnat. Og dem, der har brug for hjælp, kan jo ikke time det, så det passer inden for det tidsrum. Derfor ender for mange situationer mere alvorligt, end det måske var nødvendigt,” siger Nynne Kjøller Stadelund.

”Den bostøtte, som mange har behov for, er også mangelfuld. Og når et hjem ikke fungerer på grund af manglende hygiejne og andet, er det noget, der kan belaste naboerne,” fortsætter hun.

Også hos Psykiatrifonden er man opmærksom på den manglende udgående kapacitet, når det handler om at hjælpe i nærmiljøet.

”Fra 1990’erne og frem blev de gamle statshospitaler afviklet. Mange mennesker, som tidligere var indlagt i store dele af deres liv, flyttede i egen bolig eller på mindre bosteder med støtte. Det var et bevidst valg om normalisering og inklusion. Det betyder, at flere mennesker med psykisk sygdom bor i almindelige boligområder. Presset på den ambulante behandling er vokset. Desværre er ressourcerne til at løse opgaverne slet ikke vokset i samme omfang,” siger Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden.

”Det største efterslæb ligger i den ambulante opfølgning og i socialpsykiatrien. Det handler især om bostøtte, socialpædagogiske indsatser og opfølgning efter udskrivelse,” fortsætter Torsten Bjørn Jacobsen.

Politisk vilje

I maj 2025 vedtog et bredt flertal i Folketinget en 10-års plan, der skal løfte psykiatrien med fire milliarder kroner om året. I aftalen er der også åbnet op for, at den lokale psykiatri løftes.

"Vi tog et vigtigt skridt med den 10-årige aftale. Men for de mennesker, der stadig venter, er det ikke nok. Alt for mange oplever, at hjælpen kommer for sent eller slet ikke,” siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

”Der er stadig borgere, der venter på at blive udredt eller bliver afvist, fordi der mangler både kommunale tilbud og plads i den behandlende psykiatri,” fortsætter hun.

Ifølge Pia Olsen Dyhr er der fortsat behov for at styrke den lokale indsats – særligt i socialpsykiatrien og i den nære indsats i kommunerne.

”Når vi ved, at mennesker med psykiske lidelser er stærkt overrepræsenterede i de almene boliger, skal vi også tænke boligsociale løsninger ind. Det kræver politiske beslutninger og de rigtige prioriteringer.”

Konkret ser SF gerne, at man investerer i boligsociale indsatser og sociale viceværter eller undersøger mulighederne for at anvende midler fraLandsbyggefonden til etablering af lokale sundhedshuse – gerne i samarbejde med udgående teams fra psykiatrien. Det forudsætter politiske aftaler og en ansvarlig indfasning, men målet er at gøre indsatsen mere sammenhængende og tilgængelig i borgernes nærområde.