Historien om Emil Nielsen er selvsagt en fortælling om en særdeles succesfuld dansk idrætsudøver. Men der er mange flere lag i historien om manden i målet på det danske håndboldlandshold. Bogstaveligt talt redder han gang på gang Danmark på håndboldbanen, men hvem har egentlig stået på mål for Emil Nielsen? Hvem har været afgørende for den succesfulde karriere, han lige nu står midt i?
Svarene – for der er flere – ligger blandt andet i en kærlig, stærk og støttende mor, et alment boligområde, en række personer, som undervejs i livet har stillet de rette krav, og en masse frivillige mennesker i forenings-Danmark, der har sørget for, at der er gode og trygge rammer i alle de sportshaller, der ligger ud over hele Danmarkskortet.
Denne historie starter dog et andet sted, nemlig i et konferencerum på et hotel i Vejle, hvor håndboldlandsholdet forud for EM på hjemmebane har den såkaldte ”medie-dag”. Her stiller trænerne og spillerne sig til rådighed for interviews, fotos og tv-optagelser fra alverdens medier – heriblandt BoGodt-bladets udsendte delegation.
Historien om Emil Nielsen er selvsagt en fortælling om en særdeles succesfuld dansk idrætsudøver. Men der er mange flere lag i historien om manden i målet på det danske håndboldlandshold. Bogstaveligt talt redder han gang på gang Danmark på håndboldbanen, men hvem har egentlig stået på mål for Emil Nielsen? Hvem har været afgørende for den succesfulde karriere, han lige nu står midt i?
Svarene – for der er flere – ligger blandt andet i en kærlig, stærk og støttende mor, et alment boligområde, en række personer, som undervejs i livet har stillet de rette krav, og en masse frivillige mennesker i forenings-Danmark, der har sørget for, at der er gode og trygge rammer i alle de sportshaller, der ligger ud over hele Danmarkskortet.
Denne historie starter dog et andet sted, nemlig i et konferencerum på et hotel i Vejle, hvor håndboldlandsholdet forud for EM på hjemmebane har den såkaldte ”medie-dag”. Her stiller trænerne og spillerne sig til rådighed for interviews, fotos og tv-optagelser fra alverdens medier – heriblandt BoGodt-bladets udsendte delegation.
Familien fandt hjem
Fotografen dirigerer rundt med Emil Nielsen foran lærredet inde i konferencelokalet på Hotel Vejlefjord, men det generer ham ikke. Faktisk virker det helt naturligt at være i fokus – og han ved også, hvad der virker foran kameralinsen: ”Nede i Spanien elsker de det der med nettet foran mit ansigt,” som han smilende fortæller, da de forskellige foto-opstillinger bliver gennemgået.
De store håndboldambitioner bliver det, der driver Emil Nielsen, fra han er purung. De voksne ser en dreng med ”krudt i røven”, og sport er hans ventil for at komme af med energien. Særligt håndbold, hvor det hurtigt viser sig, at han besidder et særligt talent. Det spotter flere trænere meget tidligt, og det er som bekendt blevet forløst på højeste plan siden. Men vejen til den succes har ikke været uden alvorlige bump. Det har givet Emil Nielsen en del knubs.
Han voksede op med sin mor og lillebror. Først bor de en tid på landet i hus, men da Emil er 10 år gammel, vil moderen Stinne tilbage til Aarhus. Hun finder en lejlighed i Højbjerg, en sydlig forstad til smilets by. Så familien flytter ind i det almene boligområde Saralystparken tæt ved Kridthøj Torv.
“Jeg har aldrig rigtigt tænkt over, at vi boede i et alment boligbyggeri. Jeg tror ikke, at jeg tænkte over det, før jeg var tyve. Det havde ikke rigtigt fyldt noget. Men når jeg ser tilbage på det, var det jo fantastisk, at vi havde muligheden. Så vi havde råd til nogle andre ting,” siger Emil Nielsen.
Sportshallen blev Emils andet hjem
Da først talentet for at forhindre det andet hold i at score mål er blevet spottet, går det stærkt for Emil Nielsen. Han rykker ind i elitemiljøet som blot 12-årig hos Aarhus Håndbold.
Bybussen 18’eren kører ham fra Saralystparken over bakkedraget og ned til stadionhallerne i Kongelunden. Herefter tilbringer han stort set alle sine vågne timer efter skole i og omkring de harpiks-klistrede gulve i det gamle anlæg, der bliver hans andet hjem.
”Det var måske mest min lillebror, der socialt havde glæde af at bo i Saralystparken, fordi han havde mange jævnaldrende at lege med. Det havde jeg ikke. Jeg fandt til gengæld en masse jævnaldrende gennem sport,” fortæller han om tiden i Højbjerg.
Emil kommer på udvalgte hold, møder nye mennesker fra forskellige dele af Aarhus og opland, alle med det tilfælles, at de har et særligt talent for håndbold. Her kan Emil se en forskel på, hvad de andre drenge kom fra. Og kom med.
Som 16-årig er Emils talent så åbenlyst, at han ikke er til at komme udenom. Både i målet og i talentkøen. Han rykker derfor ind i seniortruppen i Aarhus Håndbold. En gruppe, man normalt skal have kørekortsalder for at få adgang til. Unge Emil Nielsen kommer under målmandslegenden Jan “Tromle” Nielsens vinger og lærer selv at flyve i de højere luftlag.
Lige indtil han må helt ned på jorden igen.
Sygdom kostede et år af karrieren
For i 2016 bliver der skrevet ”meningitis” i hans journal hos lægerne. Emil Nielsen sendes dermed til tælling. Han ryger ud på sidelinjen i næsten et år.
Det var en svær periode, som kostede på selvtilliden, fortæller han. Men heldigvis havde andre tillid til Emil Nielsen. Håndboldligaholdet fra Skjern henter talentet mod vest og gør ham til fast mand, da han vender tilbage fra sygdomsforløbet året efter. Karrieren er tilbage på sporet. Og derfra går det de følgende år stærkt. Meget stærkt.
Fra Vestjylland går rejsen i 2019 videre mod franske Nantes, hvor Emil Nielsen for første gang for alvor skal lære at stå på egne ben. Og det er ikke uden udfordringer. Som landstræner Nikolaj Jacobsen siger det: “De nemme timer er de to, hvor Emil spiller og træner til dagligt. Det svære er at styre og få de øvrige 22 timer i døgnet til at fungere.”
At de 22 timer kan være svære at håndtere, mærker Emil Nielsen i 2019, da netop Nikolaj Jacobsen dropper ham fra landsholdet, fordi han “ikke lever op til de krav, man stiller til seriøse sportsfolk”, som den usødede forklaring fra landstræneren lyder.
Det var hårde ord og en opsigtsvækkende beslutning, der da også udløser en decideret mediestorm i den danske sportspresse, hvor man fokuserer på, hvad det er, som Emil Nielsen åbenbart ikke har styr på efter landstrænerens mening. Men Emil Nielsen både lytter til kritikken og håndterer modgangen for derefter at bevise sine kvaliteter foran de 2 gange 3 meter, der udgør et håndboldmål.
Pladsen i landsholdets trup bliver genindtaget – og så kalder en af verdens største klubber på Emil fra Aarhus.
Blandt verdensstjerner i Barcelona
FC Barcelona er cataloniernes klub, men fra sommeren 2022 er det også Emil Nielsens. En ny adresse og et nyt syn på, hvor stor forskel der er på, hvordan samfundet er skruet sammen i Danmark og i andre lande. På godt og ondt.
“I Danmark har vi mulighed for at bekæmpe hjemløshed og tage hånd om de svageste, det sikkerhedsnet har de ikke i udlandet. Her ser du mange flere hjemløse, mange flere udsatte på gaden og folk, som ikke har et tilhørssted. Det er unikt i Danmark og supersmukt, at vi kan det. Det er måske den største kvalitet, vi har i Danmark, det er det sociale sikkerhedsnet, vi har,” lyder det fra Emil Nielsen. Han holder en lille pause, inden han fortsætter:
”Jeg synes, at man skal kigge på samfundets svageste og så vurdere, hvor godt det egentlig går. Og dér synes jeg godt nok, at man klarer det godt i Danmark,” siger Emil Nielsen på baggrund af, hvad han har oplevet, først i Frankrig og siden i Spanien.
Den spanske storby har imidlertid været et godt sted at bo for Emil Nielsen og hans kæreste Sara. Tempoet, det varme klima og den sydeuropæiske mentalitet flugter godt med særligt Emils ditto. Her har han følt sig hjemme.
Til sommer rejser de til en ny by og nye oplevelser i Ungarn og provinsbyen Vezprem. Men når karrieren en dag er slut, og rejsen skal rundes af med en mere permanent adresse, er Emil Nielsen ikke i tvivl om, hvad der skal tastes ind på rutevejlederen for at finde hans hjemadresse.
“Min kæreste og jeg drømmer om at flytte tilbage til Aarhus og til området, hvor jeg voksede op. Vi elsker Højbjerg og hele det område. Der vil jeg gerne købe hus og bo igen en dag.”
Guld og den grønne målmandstrøje
Vi spoler tiden en lille måned frem fra foto- og interviewseancen på hotellet i Vejle.
Landsholdet har indfriet forventningerne og triumferet ved EM for første gang siden 2012. Emil Nielsen har naturligvis haft en hovedrolle i sin grangrønne målmandstrøje med adskillige ”kampens bedste spiller”-kåringer og turneringens højeste redningsprocent tæt på 40.
BoGodt møder igen Emil Nielsen, denne gang i ringen af glade og mørbankede landsholdsspillere på Københavns Rådhus. Alle virker til at have fejret EM-guldmedaljen for fuldt gevind. Det gælder også målmanden, der missede de to seneste guldfester på grund af private omstændigheder og sygdom. Denne gang har han taget revanche, som han selv siger det til de fremmødte medier med et skævt smil, der indikerer, at han taler sandt.
Det mærker man nu ikke, da han hopper op på podiet foran Rådhuspladsen i København, griber EM-trofæet i sine hænder og svinger det triumferende foran de mange jublende fans. Alt det, han drømte om, dengang han tog bus nummer 18 fra hjemmet hen til stadionhallerne i Aarhus for at opnå alle sine drømme: Klubmesterskaber, OL, VM og nu et EM med landsholdet – og selvfølgelig prædikatet som verdens bedste målmand.
Alt det har han allerede opnået med støtte og opbakning fra det stærke danske foreningsliv, dygtige trænere og naturligvis en familie, hvor der var plads og mulighed for store drømme og håb – også for en knægt fra Saralystparken i Højbjerg.