HISTORIEN om Emil Nielsen er selvsagt en fortælling om en særdeles succesfuld dansk idrætsudøver. Men der er mange flere lag i historien om manden i målet på det danske håndboldlandshold. Bogstaveligt talt redder han gang på gang Danmark på håndboldbanen, men hvem har egentlig stået på mål for Emil Nielsen? Hvem har været afgørende for den succesfulde karriere, han lige nu står midt i?

Svarene – for der er flere – ligger blandt andet i en kærlig, stærk og støttende mor, et alment boligområde, en række personer, som undervejs i livet har stillet de rette krav, og en masse frivillige mennesker i forenings-Danmark, der har sørget for, at der er gode og trygge rammer i alle de sportshaller, der ligger ud over hele Danmarkskortet.

Denne historie starter dog et andet sted, nemlig i et konferencerum på et hotel i Vejle, hvor håndboldlandsholdet forud for EM på hjemmebane har den såkaldte “medie-dag”. Her stiller trænerne og spillerne sig til rådighed for interviews, fotos og tv-optagelser fra alverdens medier – heriblandt BoGodt-bladets udsendte delegation.

Kamera og lys er klar, da den 195 centimeter høje målmand træder ind i rummet. Med sit venlige og imødekommende væsen stiller han sig parat. Men han har også paraderne oppe, da der bliver spurgt til noget privat, for … som han siger … så kommer han lige fra nogle mere tabloide medier og skal lige mærke efter, om det er noget, han vil dele.

Midt i den sportslige succes er 28-årige Emil Nielsen meget bevidst om, hvem og hvad der har gjort det muligt for ham at udnytte de helt utrolige evner, han besidder og udnytter på håndboldbanen, hvad enten det er hans klubkammerater eller det danske landshold, der dækker op foran ham.

Når han ikke er på banen med landsholdet, står han til daglig i målet med udsigt til Barcelonas verdensstjerner, og til sommer rykker han videre til Ungarn for at gøre det samme for storklubben Veszprem.

For ikke mange år siden var han en helt almindelig klejn knægt med store drømme om en håndboldkarriere – og et talent, som i den grad matchede drømmene. Han voksede op i det almene boligområde Saralystparken i Aarhus-forstaden Højbjerg. Et område, der har været med til at forme ham som menneske.

“I boligområdet var der nogle socialt udsatte. Folk, der ikke havde det for nemt. Det skal ikke lyde forkert, for området var godt og trygt at vokse op i, men det har helt sikkert formet mig også. Jeg har mødt alle slags mennesker i det område, jeg boede i, og det har helt sikkert været en god ting for mig,” siger Emil Nielsen.

Familien fandt hjem

Fotografen dirigerer rundt med Emil Nielsen foran lærredet inde i konferencelokalet på Hotel Vejlefjord, men det generer ham ikke. Faktisk virker det helt naturligt at være i fokus – og han ved også, hvad der virker foran kameralinsen: “Nede i Spanien elsker de det der med nettet foran mit ansigt,” som han smilende fortæller, da de forskellige foto-opstillinger bliver gennemgået.

De store håndboldambitioner bliver det, der driver Emil Nielsen, fra han er purung. De voksne ser en dreng med “krudt i røven”, og sport er hans ventil for at komme af med energien. Særligt håndbold, hvor det hurtigt viser sig, at han besidder et særligt talent. Det spotter flere trænere meget tidligt, og det er som bekendt blevet forløst på højeste plan siden. Men vejen til den succes har ikke været uden alvorlige bump. Det har givet Emil Nielsen en del knubs.

Han voksede op med sin mor og lillebror. De boede forskellige steder i Aarhus og en kort tid på landet i hus, men da Emil er 10 år gammel, bliver adressen permanent. Mor Stinne finder en lejlighed i Højbjerg, en sydlig forstad til smilets by. Så familien flytter ind i det almene boligområde Saralystparken tæt ved Kridthøj Torvet.

“Jeg har aldrig rigtigt tænkt over, at vi boede i et alment boligbyggeri. Jeg tror ikke, at jeg tænkte over det, før jeg var tyve. Det havde ikke rig-tigt fyldt noget. Men når jeg ser tilbage på det, var det jo fantastisk, at vi havde muligheden. Så vi havde råd til nogle andre ting,” siger Emil Nielsen.

Sportshallen blev Emils andet hjem

Da først talentet for at forhindre det andet hold i at score mål er blevet spottet, går det stærkt for Emil Nielsen. Han rykker ind i elitemiljøet som blot 12-årig hos Aarhus Håndbold. Bybussen 18’eren kører ham fra Saralystparken over bakkedraget og ned til stadionhallerne. Herefter tilbringer han stort set alle sine vågne timer efter skolen i og omkring de harpiks-klistrede gulve i det gamle anlæg, der bliver hans andet hjem.

“Det var måske mest min lillebror, der socialt havde glæde af at bo i Saralyst-parken, fordi han havde mange jævnaldrende at lege med. Det havde jeg ikke. Jeg fandt til gengæld en masse jævnaldrende gennem sport,” fortæller han 
om tiden i Højbjerg.

Emil kommer på udvalgte hold, møder nye mennesker fra forskellige dele af Aarhus og opland, alle med det tilfælles, at de har et særligt talent for håndbold. Her kan Emil se en forskel på, hvad de andre drenge kom fra. Og kom med.

“Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt se, at jeg har haft mange venner, der voksede op med, at de kunne tage på flere ferier og gøre nogle ting, som min familie ikke kunne. Men vi manglede aldrig noget. 
Vi kunne gå til håndbold, fodbold og den slags. Jeg kom også på efterskole, så både min bror og jeg fik det, vi havde brug for. Mest fordi der blev prioriteret i vores retning.”

Som 16-årig er Emils talent så åbenlyst, at han ikke er til at komme udenom. Både i målet og i talentkøen. Han rykker derfor ind i seniortruppen i Aarhus Håndbold.

En gruppe, man normalt skal have kørekortsalder for at få adgang til. Unge Emil Nielsen kommer under målmandslegenden Jan “Tromle” Nielsens vinger og lærer selv at flyve i de højere luftlag.

Lige indtil han må helt ned på jorden igen.

Sygdom kostede et år af karrieren

For i 2016 bliver der skrevet “meningitis” i hans journal hos lægerne. Emil Nielsen sendes dermed til tælling. Han ryger ud på sidelinjen i næsten et år.

Det var en svær periode, som kostede på selvtilliden, fortæller han. Men heldigvis havde andre tillid til Emil Nielsen. Håndboldligaholdet fra Skjern henter talentet mod vest og gør ham til fast mand, da han vender tilbage fra sygdomsforløbet året efter. Karrieren er tilbage på sporet. Og derfra går det de følgende år stærkt. 

Meget stærkt.

Fra Vestjylland går rejsen i 2019 videre mod franske Nantes, hvor Emil Nielsen for første gang for alvor skal lære at stå på egne ben. Og det er ikke uden udfordringer. Som landstræner Nikolaj Jacobsen siger det: “De nemme timer er de to, hvor Emil spiller og træner til dagligt. Det svære er at styre og få de øvrige 22 timer i døgnet til at fungere.” 

At de 22 timer kan være svære at håndtere, mærker Emil Nielsen i 2019, da netop Nikolaj Jacobsen dropper ham fra landsholdet, fordi han “ikke lever op til de krav, man stiller til seriøse sportsfolk”, som den usødede forklaring fra landstræneren lyder. 

Det var hårde ord og en opsigtsvækkende beslutning, der da også udløser en decideret mediestorm i den danske sportspresse, hvor man fokuserer på, hvad det er, som Emil Nielsen åbenbart ikke har styr på efter landstrænerens mening. Men Emil Nielsen både lytter til kritikken og håndterer modgangen for derefter at bevise sine kvaliteter foran de 2 gange 3 meter, der udgør et håndboldmål.

Pladsen i landsholdets trup bliver genindtaget – og så kalder en af verdens største klubber på Emil fra Aarhus.

Blandt verdensstjerner i Barcelona

FC Barcelona er cataloniernes klub, men fra sommeren 2022 er det også Emil Nielsens. En ny adresse og et nyt syn på, hvor stor forskel der er på, hvordan samfundet er skruet sammen i Danmark og i andre lande. På godt og ondt.

“I Danmark har vi mulighed for at bekæmpe hjemløshed og tage hånd om de svageste, det sikkerhedsnet har de ikke i udlandet. Her ser du mange flere hjemløse, mange flere udsatte på gaden og folk, som ikke har et tilhørssted. Det er unikt i Danmark og supersmukt, at vi kan det. Det er måske den største kvalitet, vi har i Danmark, det er det sociale sikkerhedsnet, vi har,” lyder det fra Emil Nielsen. Han holder en lille pause, inden han fortsætter:

“Jeg synes, at man skal kigge på samfundets svageste og så vurdere, hvor godt det egentlig går. Og dér synes jeg godt nok, at man klarer det godt i Danmark,” siger Emil Nielsen på baggrund af, hvad han har oplevet, først i Frankrig og siden i Spanien.

Den spanske storby har imidlertid været et godt sted at bo for Emil Nielsen og hans kæreste Sara. Tempoet, det varme klima og den sydeuropæiske mentalitet flugter godt med særligt Emils ditto. Her har han følt sig hjemme. 

Til sommer rejser de til en ny by og nye oplevelser i Ungarn og provinsbyen Vezprem. Men når karrieren en dag er slut, og rejsen skal rundes af med en mere permanent adresse, er Emil Nielsen ikke i tvivl om, hvad der skal tastes ind på rutevejlederen for at finde hans hjemadresse.

“Min kæreste og jeg drømmer om at flytte tilbage til Aarhus og til området, hvor jeg voksede op. Vi elsker Højbjerg og hele det område. Der vil jeg gerne købe hus og bo igen en dag.”

Guld og den grønne målmandstrøje

Vi møder Emil Nielsen igen, lige efter landsholdet har indfriet forventningerne og triumferet ved EM for første gang siden 2012.

Hele holdet bliver fejret på Rådhuspladsen i København, hvor fans og medier er mødt frem i stor stil.

Ved dette EM har han taget revanche, som han selv siger det til de fremmødte medier med et skævt smil, der indikerer, at han taler sandt.

En efter en hopper spillerne op på podiet foran Rådhuset i København, griber EM-trofæet i sine hænder og svinger det triumferende foran de mange jublende fans. Alt det, Emil drømte om, dengang han tog bus nummer 18 fra hjemmet hen til stadionhallerne i Aarhus for at opnå alle sine drømme: Klubmesterskaber, OL, VM og nu et EM med landsholdet – og selvfølgelig prædikatet som verdens bedste målmand.

Alt det har han allerede opnået med støtte og opbakning fra det stærke danske foreningsliv, dygtige trænere og naturligvis en familie, hvor der var plads og mulighed for store drømme og håb – også for en knægt fra Saralystparken i Højbjerg.