Onsdag formiddag runger fællessangen gennem lokalet på plejehjemmet Lillevang i Farum.

Midt mellem sanghæfter og velkendte melodier sidder Lotte Dalholm og hjælper en beboer med at finde side 14, hvor sangen ”Lyse Nætter” gemmer sig. 

For nogle af kordeltagerne er det let at finde den rigtige sang. For andre kan det være næsten umuligt. 

”Det kan være et stort problem at slå op i et sanghæfte, når man har demens. Så giver jeg gerne en hånd med,” siger Lotte Dalholm, der er frivillig i demenskoret på det almene plejehjem. 

Lotte Dalholms rolle i demenskoret er dobbelt. Dels kommer hun som frivillig og har sit eget liv på den anden side af plejehjemmets vægge. Og dels er hun en del af koret på lige fod med de andre – for hun er også selv ramt af en altopslugende demenssygdom, som alle i koret i større eller mindre grad er påvirket af. 

”Jeg er stadig klar i hovedet, og derfor betyder det meget for mig at kunne hjælpe andre. Det er livsbekræftende at komme her og være en del af koret,” siger Lotte Dalholm. 

Hver onsdag tager hun turen fra sit boligområde Lillevangsparken til det lokale plejehjem for at synge med beboerne og de mennesker med demens, der kommer udefra. Men koret er mere end musik for Lotte Dalholm – det giver hende en følelse af at være til nytte. 

”Jeg kan ikke styre fremtiden, men jeg kan få det bedste ud af den tid, jeg har,” siger hun.

En lortesygdom 

Som 58-årig begyndte de første tegn på demens at vise sig hos Lotte Dalholm. Hun troede først, at der var tale om stress, og havde aldrig forestillet sig, at det var den frygtede Alzheimers, der bankede på. Lige indtil lægen gav hende den omvæltende diagnose. 

”Det var et chok i starten, men jeg rystede det hurtigt af mig. Det er jo en lortesygdom, men det kan jeg ikke gøre noget ved nu,” siger Lotte Dalholm. 

”Min datter reagerede ved at sige: ”Mor, du kommer til at glemme mig.” Og ja, det gør jeg, men ikke endnu. Forhåbentlig går der lang tid.” 

For Lotte handler livet i dag ikke om alt det, hun måske mister. Det handler om at bruge den tid, hun har nu, uden at lade frygten tage styringen: 

”Livet er ikke slut, fordi man får en demensdiagnose. I hvert fald ikke som jeg har det. Jeg vil gerne bidrage til, at andre får følelsen af, at livet ikke er slut, bare fordi man får en demensdiagnose.” 

Derfor har hun kastet sig over andre fællesskaber og engagementer, blandt andet i Demensvenligt Danmark, hvor hun gerne vil vise, at livet ikke stopper med en diagnose.

Har tatoveret demenssymbolet 

Mange kender solsikkesnoren, som bæres af personer med et usynligt handicap eller en skjult diagnose. 

Men til Lotte Dalholms ærgrelse er der langt færre, der kender demenssymbolet, som på samme måde skal vise omverdenen, at man lever med en demenssygdom. 

Derfor har hun de sidste mange år helliget sig frivilligt arbejde i Demensvenligt Danmark for at skabe mere oplysning om den sygdom, hun selv skal leve med resten af livet. 

”Det handler om at skabe synlighed. Hvem ved, hvornår jeg ikke kan stå af bussen det rigtige sted? Det er vigtigt, at vi alle ved, hvordan man hjælper mennesker med demens,” siger hun. 

Til trods for, at der ifølge Alzheimerforeningen lever cirka 85.000-90.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark, ved de færreste, hvad det egentlig vil sige at leve med sygdommen. 

”Det har før i tiden været meget tabubelagt at tale om demenssygdomme. Det er det til en vis grad stadig i dag, selvom næsten alle har det inde på livet. Jeg synes, det er noget, vi bør oplyse meget mere om. Ja, man burde faktisk undervise om demens i folkeskolen.” 

Netop derfor har Lotte Dalholm valgt at være åben om sygdommen. 

Hun har endda fået tatoveret demenssymbolet, som er et symbol på usynlige handicap. 

”Demens kan være en usynlig sygdom. Mange kan ikke mærke på mig, at jeg er syg. Men det kan være, at der kommer en dag, hvor jeg ikke kan finde hjem, og så er det vigtigt, at folk kender min situation.” 

Lotte Dalholm håber, at mere åbenhed kan gøre det lettere for både mennesker med demens og deres omgivelser. 

Læs mere om demenssygdomme her – og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for dine pårørende og nærmeste: https://demensvenligt.dk/