Det høje græs bølger i vinden på engen i Kokkedal, hvor Usserød Å snor sig mellem stier og små broer. Solen bryder gennem skyerne og glitrer i vandet. “Dernede,” siger Marianne Lundberg, formand for AB Hørsholm Kokkedal, og peger mod et lavtliggende vådområde, “der kommer svanerne tit og hygger med deres ællinger.”

Sammen med afdelingsformand Lone, begge mangeårige medlemmer af organisationsbestyrelsen, går hun over en gangbro og ned ad grusstien. Landskabet vugger i bløde bakker – nøje udformet til at klare vandet, når regnen falder tungt. Det er smukt og fredfyldt. Men sådan har det ikke altid været.

Da vandet kom
Åen, der normalt slynger sig fredeligt gennem bydelen, flød over sine bredder i 2007. Tre år senere skete det igen.  

”Det skabte store oversvømmelser, og flere hjem og kældre fik skader,” fortæller Marianne.  

Ødelæggelserne blev begyndelsen på noget større. Et utraditionelt samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, forsyningsselskab og fonde tog form. Med støtte fra blandt andet Realdania blev der samlet 145 millioner kroner til  “Klimatilpasning Kokkedal”, et af Danmarks største og mest ambitiøse projekter af sin slags. 

“Vi sad til et møde om noget helt andet, da kommunen nævnte, at Realdania ville matche deres investering,” fortæller Marianne, som har boet i Kokkedal i snart 45 år.

Med 35 boligblokke, der alligevel stod foran renovering, så Marianne og Lone en gylden mulighed: “Hvorfor ikke tænke klimatilpasning og byfornyelse sammen?”

Det handler om hverdagen

“Det var vigtigt for os, at beboerne var med,” siger Lone, som har boet i området siden 1988. “Det er jo vores hverdag, det handler om.”

For at få beboerne med lavede de busture til Malmø for at se lignende LAR-projekter, holdt åbent hus og lod folk tale direkte med rådgivere. “Ikke alle var med fra starten,” siger Marianne. “Men da vi begyndte at tale om grønne tage, nye stier og skure, så kunne de se det for sig.”

Et af de nye tiltag, som hurtigt blev populært, er Bølgepladsen ved Kokkedal skolen. Den fungerer både som opsamlingsbassin for regnvand og som aktivt byrum med basket, parkourstativer og plads til skateboards.

“Ungerne elsker det. De er der næsten hele tiden,” siger Lone og smiler.

“Det har givet kæmpe værdi. Ikke bare funktionelt, men socialt. Folk mødes, taler og hænger ud,” fortæller Lone. 

Et levende landskab

Lone og Marianne er faldet i snak med tre drenge i folkeskolealderen på en af broerne. De holder alle tre hånd-net, som de på skift slynger ned i en af de små søer. 

“Vi fisker efter igler,” siger de i kor med stor iver.  

“Folk bruger engen hver eneste dag,” siger Marianne og lader blikket glide ud over det åbne landskab.

”Skoler og børnehaver går på opdagelse. Der bliver løbet, gået, leget, lyttet og set. Det summer af liv, og alligevel er her fred.”

En hejre letter over vandet, og Marianne tilføjer: “Det er blevet et sted, hvor vi mødes. Folk, man aldrig før har snakket med, stopper op og siger hej. Det har gjort enormt meget for fællesskabet.”

Lone nikker: “Hvis du spurgte nogen i dag, så tror jeg ikke, én eneste ville ønske, vi ikke havde gjort det. Dyrelivet, freden, skønheden, det er alt sammen vores.”

Men vejen dertil har, ligesom engens stier, ikke altid været snorlige.

"Vi måtte kæmpe for at blive hørt,” fortæller Marianne. “Tegnestuerne tænkte i ‘wow-effekter’. Vi tænkte drift. Hvem skal slå græsset? Hvor går man hen med skraldet? Det er virkeligheden, vi kender.”

Hun griner lidt og siger med et glimt i øjet: “Vi var nok nogle lidt besværlige partnere. Men vi kender jo området. Vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør.”

“Og vi stod fast. Og det betalte sig,” tilføjer Lone. “I dag er vi ikke bare tilfredse. Vi er stolte.” 

Et forbilledligt eksempel

Bo Godt er langt fra de eneste, der har besøgt Kokkedal for at se resultatet. I februar 2025 kom miljøminister Magnus Heunicke forbi for at opleve, hvordan et alment boligområde har forenet klimasikring, byudvikling og hverdagsliv.

“Som boligorganisation meldte vi os på banen som medspiller – og resultaterne taler for sig selv,” siger Marianne Lundberg.

“Jeg håber, at de frivillige kræfter i de almene boligområder bliver anerkendt og brugt langt mere. Vi er klar – og vi kender vores kvarterer bedre end nogen andre.”

I dag sidder hun i kommunens Klimaråd. Ikke som ekspert, men som beboernes stemme.

“Jeg er ikke klimaekspert,” siger hun med et smil.

“Men jeg er her for at sikre, at løsningerne ikke bliver presset ned over hovedet på folk, særligt ikke noget, der økonomisk vælter vores beboere. Jeg minder dem om, at det handler  om mennesker og vores hverdag.”

Projektet i Kokkedal er blevet et levende bevis på, at samarbejde mellem beboere, kommune og eksperter kan skabe mere end klimatilpasning – det skaber grønne byrum, fællesskab og tryghed i hverdagen.