For Peter Nikolajsen fra Aarhus-forstaden Skåde har livet ikke just været en dans på blomsterbede og roser uden torne. Som han selv siger det, har han ramt bunden flere gange, end han selv kan huske.

I mange år levede han et dobbeltliv: På den ene side var han familiefar til to, havde fast arbejde og en pæn bolig, og på den anden side levede han med et eskalerende og ødelæggende misbrug af alkohol og stoffer, som han til sidst ikke kunne kontrollere.

”Det er først i en sen alder af 48, at jeg får diagnosen PTSD og ADHD, som jeg har selvmedicineret for i mange år med alkohol og stoffer,” fortæller han, mens vi sidder i hans hyggelige have i Skådes skønne natur.

Da han ramte bunden – flere gange, som han selv siger – var der få ting i livet, der kunne holde ham flydende: hans børn først og fremmest. Og sidenhen også fodbolden. Som fan og spiller.

Peter har været fan af hjemstavnsbyens hold AGF siden 1986, hvor de vandt det næstnyeste mesterskab. Et tilhørsforhold, der har virket som en ventil, når livet har været svært at være i.

”Det er sgu mange store og fede oplevelser – op og nedture. Alt det man oplever som fan. AGF er min klub og har altid været det,” fortæller Peter, der naturligvis er iklædt en trøje med klubbens logo på brystet.

Funktionel hjemløs

Da Peters dobbeltliv brast, og facaden krakelerede, gik han også ned med flaget. Ind og ud af behandling, en skilsmisse fra hans børns mor og en tilværelse, hvor han blev erklæret funktionel hjemløs.

”Det betyder, at jeg har en bostøtte tilknyttet og kan lade mig indskrive på et bosted, når jeg ikke kan holde til at være hos mig selv,” forklarer han sin situation.

Hjemmet i dag er et alment rækkehus i Aarhusforstaden Skåde med udsigt ind over Aarhus og skovene syd for byen. Her har Peter fundet ro, fået etableret et rigtig godt forhold til sin ekskone og kan have sine børn på besøg.

”I dag er mit liv mine børn og fodbold. Det er det, der giver mig glæde og mening.”

En plads på landsholdet

Når Peter siger, at hans liv er hans børn og fodbold, mener han det bogstaveligt talt. For noget af det, der har holdt ham ovenvande i mørke tider, er det fællesskab og sammenhold, han har fundet gennem OmBold.

Her mødes han et par gange om ugen med andre, der har brændt sig på livet og – ligesom Peter – har brug for at mærke kroppen og komme i form gennem fodbold. Derudover er han også frivillig i fodboldklubben VSK.

”Det betyder utroligt meget for mig. Jeg er kommet i form. I starten kunne jeg ikke gå i flere dage efter en let træning, nu er jeg slank og har meget mere energi,” siger Peter stolt, mens han fortæller, at vægten er cirka 20 kilo mindre, end da han startede med at spille fodbold igen.

Der er også en ekstra gulerod dinglende foran Peter, der i dag har fået en fast plads som hjemløselandsholdets målvogter. En plads, der betyder, at han om lidt skal til EM i Bulgarien og til januar skal afsted til VM, der skal spilles i Mexico.

”Jeg fatter det ikke helt selv. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle nå det. Jeg er simpelthen så pissestolt af mig selv,” kommer det fra Peter med et stort grin.

En særlig hilsen fra to legender

Vi sidder i Peters hyggelige, grønne have, mens han fortæller sin historie. En historie, han har fortalt før, og som er kommet nogle helt særlige legender for øre. Som AGF-fan har Peter også sine favoritter, og en af dem er Håvard Flo. Han er en norsk angriber, der huserede i Aarhus i midten af 90’erne og tog fansene med storm – heriblandt Peter.

Som en lille overraskelse har BoGodts udsendte fået netop Håvard Flo, der i dag er sportschef i den norske klub Sogndal samt en anden AGF-legende Stig Tøfting til at sende en lille videohilsen til Peter. Og den rammer ham lige i tårekanalerne.

”Det betyder virkelig meget, det er jo kæmpe stort, mand. Jeg vidste, at jeg skulle have taget solbriller på,” siger en tydelig rørt Peter, der må tørre et par tårer væk, da han har set videohilsnerne fra Flo og Tøfting.

De to heltes anerkendelse af Peter og hans historie er noget, han stolt kan tage med i bagagen, hver gang han pakker sportstasken og drager i kamp for OmBold og hjemløselandsholdet.

Samtidig kan Peters fortælling virke som inspiration for andre, der har ramt bunden og er faret vild i livets kringlede kroge: Der findes et fællesskab, sammenhold og kammeratskab for alle.  

Det er også Peters egen motivation for at dele sin historie; at kunne give sin erfaring videre til andre, særligt unge, der står i samme situation – at de ikke behøver at ramme bunden for at finde en mening med livet. Ræk ud, søg hjælp, lyder det gode råd.