Nogle kæmper med ADHD, autisme eller angst. Andre har bare ondt i hjertet og svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

På Stjernegårdsvej i Hedensted bor unge, som af forskellige grunde har brug for en hjælpende hånd ind i voksenlivet.

Her kan de få støtte til alt det, der for mange andre unge er en selvfølgelig del af hverdagen: at gøre rent, lægge en madplan, betale regninger eller øve sig i selv at tage ordet hos lægen eller på Borgerservice.

En af dem er Phillip. Han flyttede ind i oktober sidste år, og inden da havde han ikke været i skole i fem år.

»Jeg har svær social angst. Det startede under coronaen. Bagefter kom jeg aldrig rigtigt i skole igen. Jeg havde været isoleret så længe, at jeg var kommet ud af min sociale træning. Bare det at tale med mennesker og være omkring andre var svært. Det synes jeg stadig, men det er blevet meget nemmere,« fortæller Phillip.

»Jeg troede ikke, der var nogen i verden, der havde det som mig. Men da jeg kom hertil, begyndte jeg langsomt at komme mere afsted,« siger Phillip.

Ikke alene

For Phillip var det særligt opdagelsen af, at han ikke var alene, der gjorde en forskel. Faktisk var ungdomsboligerne på Stjernegårdsvej fyldt med beboere, der havde det ligesom ham, hvor det sociale var en udfordring, og omverden et sted man ikke befandt sig i.

Blandt andet Lea, der har boet på Stjernegårdsvej i tre år, og som ved indflytningen var hun usikker på, om hun kunne klare hverdagen på egen hånd:

»Jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne klare det. Jeg kunne ikke engang bare gå ud og hente min post. Det måtte jeg planlægge til tidspunkter, hvor der ikke var andre, så jeg kunne løbe frem og tilbage,« fortæller Lea, der har en autismediagnose.

Ligesom Phillip kom hun over usikkerheden, og takket være hjælp fra de tilknyttet sociale viceværter, blev hun i stand til at klare de almindelige voksenopgaver.

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg skulle have klaret det uden Lene (red. den sociale vicevært). Når jeg har haft det virkelig svært, har jeg altid kunnet ringe til hende, og så har hun hjulpet mig igennem det,« fortæller Lea.

Får hjælp fra en social vicevært

De sociale viceværter på Stjernegårdsvej har til opgave at hjælpe beboerne med at få hverdagen til at fungere. Ikke ved at gøre tingene for dem, men ved at give dem redskaberne og selvtilliden til på sigt at kunne klare sig selv.

For Lea betyder det blandt andet, at hun føler sig tryg i at vide, når det hele blev svært.

»Hun har givet mig sådan et tæppe af beskyttelse. Det har hjulpet mig til at forstå, at jeg er okay. At jeg godt kan klare dagen,« siger Lea.

Og det er netop pointen med startboligerne: at hjælpen ikke skal fastholde de unge, men gøre dem stærkere.

»I stedet for at andre skal fikse dig, lærer du stille og roligt at hjælpe dig selv,« siger Lea.

Også beboeren Kamilla har lært at få øje på sine egne muligheder på Stjernegårdsvej.

Hun har ADHD og har tidligere gået på flere specialskoler. I dag er hun lige blevet student, noget der aldrig ville være sket, hvis ikke de sociale viceværter havde grebet hende:

»Når kommunen ser dig som et specialbarn, oplever du ofte nederlag, fordi du ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet. Her finder man først og fremmest ud af, hvad man selv har brug for – ikke hvad systemet forventer, at man skal kunne klare. Det gør en kæmpe forskel,« siger Kamilla.

Hun beskriver det som en hverdag, hvor de unge ikke kun får hjælp af Lene, men også lærer af hinanden. Nogle gange på helt lavpraktiske måder.

»Her fokuserer man på at finde ud af, hvad man egentlig har brug for at klare sig. Så kan vi møde verden på egen hånd senere,” fortæller Kamilla.