”Vi lever i en usikker tid. Som følge af for eksempel uvejr eller cyberangreb kan vi en eller måske i flere dage ikke få leveret vand, varme eller el som normalt.” Sådan indledes den beredskabsplan, som beboerne i Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling 131 har udviklet.

”Vi ved jo ikke, om der sker noget, eller hvad der eventuelt sker. Men sker der noget, ved vi, hvor vi kan mødes og tale om vores behov. Vi ved hvem, der eventuelt har brug for ekstra støtte. Og der er er mulighed for, at alle ved fællesgrillen kan varme mad mindst en gang om dagen,” siger Lisbeth Rasmussen.

Gensidig omsorg

Hun er 79 år. Alle der bor i afdeling 131 er modne mennesker. Det er en afdeling for seniorer over 55. Men det står dog ikke i vejen for, at beboerne har et stort overskud – overskud der udleves ved ikke bare at passe på sig selv. I mindst lige så høj grad er målet med beredskabsplanen at passe på hinanden.

”Det er ikke sådan, at vi nu har indkøbt et større forråd af mad og vand, der står og venter på, at vi ikke af en eller anden grund kan handle. Det er stadig i høj grad op til den enkelte selv at leve op til beredskabsstyrelsens anbefalinger om at have tilstrækkeligt med mad og vand til, at man kan klare sig selv i de anbefalede tre dage,” siger Elin Nielsen, der sammen med blandt andre Lisbeth Rasmussen har udviklet den helt lokale beredskabsplan.

”Vores fokus er først og fremmest rettet mod, at ingen i tilfælde af en krise bliver glemt eller overset,” fortsætter hun.

Det handler med andre ord om omsorg.

”Normalt ville jeg opsøge dem, jeg kender i forvejen. De kan godt bo fire blokke eller endnu længere væk. Nu forpligter vi os til også at udvise omsorg for dem, der bor tættest på. Vi ved nu at, en mand bor på fjerde sal og ikke kan gå på trapper. Hvorfor det naturligvis er et problem, når strømmen går og elevatoren ikke virker. Vi ved også hvem, der sidder helt alene,” forklarer Lisbeth Rasmussen. 

Når toilettet ikke kan skylle ud

Under udviklingen af beredskabsplanen er gruppen bag den kommet omkring mange tænkelige problemstillinger.

”Hvis vandforsyningen svigter, er det eksempelvis ikke længere muligt at skylle ud i toilettet. Hvad gør vi så? Det er for klamt at have et ikke-udskyllet toilet med afføring i flere dage. Og vi bor i rækkehuse med små terrasser eller i lejligheder i blokke med i flere etager. Man går ikke bare i haven og graver et hul,” siger Lisbeth Rasmussen.

Efter mange overvejelser fandt gruppen frem til, at der kan købes specielle poser til formålet på internettet, og at pose med indhold efter brug skal bortskaffes i tønden med restaffald. 

Lavpraktiske tiltag

Beredskabsplanen viser vejen. Men anskaffelsen af de specielle poser er dog stadig den enkeltes eget ansvar. Det samme er tilfældet, når det gælder om at leve op til beredskabsstyrelsens anbefalinger om forråd, tæpper til at holde varmen, hvis fjernvarmen falder ud og måske et campingblus, hvis strømmen går og komfuret ikke virker.

”Vi sørger dog for, at alle får mulighed for at tilberede mad, selvom de ikke har et campingblus. I tilfælde af strømsvigt tændes grillen ved fælleshuset hver dag klokken 12.00,” siger Elin Nielsen.

”Og det er sikret, at vi har de nødvendige ekstra gasflasker,” fortsætter Elin.

”Hver dag under en krise opfordres beboerne til at samles i fælleshuset klokken 12.00 og i aktivitetshuset klokken 16.00,” tilføjer Lisbeth Rasmussen.

Her kan vi kommunikere med hinanden om udfordringer for beboere, der er mere omfattende, end omsorgsgrupperne måske selv kan klare. Det kan eksempelvis være at det på grund af kommunikationsnedbrud ikke er muligt at kontakte kommune, Falck eller anden hjælp. Så må vi jo se, hvad vi kan gøre,” fortsætter hun.

Hele boligorganisationen er beredt

På spørgsmålet, om hvad der inspirerede afdeling 131 til at lave en egen beredskabsplan, er svaret enkelt.

”Inspirationen kom fra Boligselskabet Sct. Jørgen. Jeg er medlem af hovedbestyrelsen. På et møde var beredskab på dagsordenen,” siger Lisbeth Rasmussen.

Og Boligselskabet Sct. Jørgen har i høj grad beredskab på dagsordenen. Da BoGodt besøgte boligorganisationen med henblik på denne reportage var cirka halvdelen af de ansatte på kursus i førstehjælp.

”Alt det med beredskab blev skudt i gang, da vi var på BL’s topledertræf sidste år. Det var et emne, der blev talt meget om,” siger administrationschef hos Boligselskabet Sct. Jørgen, Anne Mette Primdahl Nielsen.

”Vi er klar over, at vi ikke er forpligtet til noget. Men vi har valgt at se sådan på det, at opstår krisen en dag, skal vi forholde os til det. Så er det bedre, hvis vi har forberedt os på, hvad der eventuelt kan ramme os, og hvad vi så eventuelt skal håndtere,” fortsætter hun.

Kortlægger udfordringerne

Indledningsvist har Boligselskabet Sct. Jørgen valgt at undersøge, hvor udfordringerne muligvis bliver størst.

”Ud fra forskellige parametre er vi ved at kortlægge alle vores afdelinger i forhold til hvor udsatte, de eventuelt er. Parametrene er blandt flere afdelingens størrelse, og beboernes ressourcer. Herunder om der er en afdelingsbestyrelse, som i en presset situation selv kan træffe beslutninger. Vil de kort sagt være i stand til at hjælpe sig selv? Er der elevatorer, hvor mange er afhængige af dem? Og så videre,” siger Anne Mette Primdahl Nielsen.

”På baggrund af parametrene kategoriserer vi vores afdelinger i rød, gul og grøn. Er det et plejehjem eller en afdeling med mange ressourcesvage beboere, er det en rød afdeling. Specielt er vi nødt til at tænke meget i vores institutionelle boliger. Nogen af dem har eksempelvis elektriske låsesystemer. Det skal virke, uanset om der er strøm eller ikke,” fortsætter hun.

Administrationschefen understreger, at afdeling 131 helt sikkert er grøn, og at Boligselskabet Sct. Jørgen heldigvis i det hele taget har flest grønne afdelinger.

Bonus

Der er ingen tvivl om, at både afdeling 131 og Boligselskabet Sct. Jørgen i det hele taget bruger ressourcer, som forhåbentlig aldrig skal udmøntes. Heldigvis bringer anstrengelserne bonusgevinster, som allerede er indløst.

”I forbindelse med at vi har arbejdet med det her i grupper, ved vi nu mere om hvem, der bor tæt på os. Det kan forhåbentlig også medvirke til, at vi er mere opmærksomme på hinanden, og hvem der har behov hjælp. Også uden at vi kommer til at opleve de store kriser"