Det høje, grønne græs bølger blidt i vinden. Vi står på engen i Kokkedal i Nordsjælland, hvor Usserød Å snor sig mellem stier og små træbroer. Hele formiddagen har himlen ligget tungt under et tæppe af grå skyer, tykke som vat. Solen bryder lige så stille igennem og kaster sit lys ned over det glitrende vand, mens fuglene leverer dagens lydspor.

“Dernede,” siger Marianne Lundberg, formand for AB Hørsholm Kokkedal, med et stort smil og peger mod et lavtliggende vådområde, “der kommer svanerne tit og hygger med deres ællinger.”

Sammen med afdelingsformand Lone, begge mangeårige medlemmer af organisationsbestyrelsen, går vi hen over en gangbro og ned ad grus- stien. Landskabet vugger i bløde bakker, mellem træer og krat. Alt sammen nøje udformet for at klare vandet, når det for alvor vælter ned. Det er  et smukt og idyllisk område. Men sådan har det ikke altid set ud. 

Da vandet kom Åen, der normalt slynger sig fredeligt gennem bydelen, flød over sine bredder i 2007. Tre år senere skete det igen.  

”Det skabte store oversvømmelser, og flere hjem og kældre fik skader,” fortæller Marianne.  

Ødelæggelserne blev begyndelsen på noget større. Et utraditionelt samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, forsyningsselskab og fonde tog form. Med støtte fra blandt andet Real- dania blev der samlet 145 millioner kroner til  

“Klimatilpasning Kokkedal”, et af Danmarks største og mest ambitiøse projekter af sin slags. 

“Vi sad til et møde om noget helt andet, da  kommunen nævnte, at Realdania ville matche deres investering,” fortæller Marianne, som har boet i Kokkedal i snart 45 år.

Med 35 boligblokke, der alligevel stod foran renovering, så de to bestyrelseskvinder en gylden mulighed.  

“Vi kiggede bare på hinanden og vidste: Den  her mulighed må vi ikke lade gå forbi. Hvorfor ikke tænke klimatilpasning og byfornyelse sammen?” fortæller Marianne. 

”Det er vores hverdag, det handler om”

“Det var vigtigt for os, at beboerne var med,” siger Lone, som har boet i området over to omgange.

Første gang tilbage i 1977 og flyttede derfra i 1979, og igen i 1988 og frem til i dag.

“Det er jo alle  beboeres hverdag, det handler om.”

For at få beboerne med på vognen fik de blandt andet lavet busture til Malmø, så de kunne se lignende såkaldte LAR-projekter, som er lokal  afledning af regnvand. På den måde kunne beboerne få en konkret fornemmelse af, hvad der var muligt. De fik også holdt åbent hus, lavede infoplakater, og beboerne kunne løbende tale  med rådgivere og stille spørgsmål.

“Det var ikke alle, der var med på ideen fra starten,” siger Marianne og fortsætter, “men da vi be- gyndte at tale om grønne tage, nye stier og skure, bedre belægning, så kunne de godt se det for sig.”

Et af de nye tiltag, som hurtigt blev populært, er Bølgepladsen ved Kokkedal skolen. Den fungerer både som opsamlingsbassin for regnvand og som aktivt byrum med basket, parkourstativer og plads til skateboards.

“Ungerne elsker det. De er der næsten hele tiden,” siger Lone og smiler.

“Det har givet kæmpe værdi. Ikke bare funktionelt, men socialt. Folk mødes, taler og hænger ud,” fortæller Lone. 

Et levende landskab Stierne på engen snor sig gennem et landskab, der både er praktisk og idyllisk.  

Lone og Marianne er faldet i snak med tre drenge i folkeskolealderen på en af broerne. De holder alle tre håndnet som de på skift slynger ned i en af de små søer. 

“Vi fisker efter igler,” siger de i kor med stor iver.  

“Folk bruger engen hver eneste dag,” siger Marianne og lader blikket glide ud over det åbne landskab.

”Skoler og børnehaver går på opdagelse. Der bliver løbet, gået, leget, lyttet og set. Det summer af liv, og alligevel er her fred.”

En hejre letter med brede vingeslag. En hund  gør i det fjerne. Engen er blevet byens åndehul.

“Det er blevet et sted, hvor vi mødes,” siger Marianne. 

“Folk, man aldrig før har snakket med, stopper op og siger hej. Det her har gjort ufattelig meget for fællesskabet.”

Lone nikker: “Hvis du spurgte nogen i dag, så tror jeg ikke, én eneste ville ønske, vi ikke havde gjort det. Dyrelivet, freden, skønheden, det er alt sammen vores.”

Men vejen dertil har, ligesom engens stier, ikke altid været snorlige. “

Vi måtte kæmpe for at blive hørt,” fortæller Marianne. “Tegnestuerne tænkte i ‘wow-effekter’. Vi tænkte drift. Hvem skal slå græsset? Hvor går man hen med skraldet? Det er virkeligheden, vi kender.”

Hun griner lidt og siger med et glimt i øjet: “Vi var nok nogle lidt besværlige partnere. Men vi kender jo området. Vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør.”

“Og vi stod fast. Og det betalte sig,” tilføjer Lone. “I dag er vi ikke bare tilfredse. Vi er stolte.” 

Et forbilledligt eksempel  Bo Godt er langt fra de eneste, der har besøgt Kokkedal for at opleve resultatet med egne øjne.

I februar 2025 lagde miljøminister Magnus  Heunicke vejen forbi for at se, hvordan et af  Danmarks største klimatilpasningsprojekter i  et alment boligområde har formået at forene  klimasikring med byudvikling og hverdagsliv.

“Som boligorganisation meldte vi os på banen som medspiller – og resultaterne taler for sig selv,” siger Marianne Lundberg.

“Jeg håber, at de fri- villige kræfter i de almene boligområder bliver anerkendt og brugt langt mere. Vi er klar – og vi kender vores kvarterer bedre end nogen andre.”

I dag sidder hun i kommunens Klimaråd. Ikke som ekspert, men som beboernes stemme.

“Jeg er ikke klimaekspert,” siger hun med et smil.

“Men jeg er her for at sikre, at løsningerne ikke bliver presset ned over hovedet på folk, særligt ikke noget, der økonomisk vælter vores beboere. Jeg minder dem om, at det handler  om mennesker og vores hverdag.”

Projektet i Kokkedal er et levende bevis på, at samarbejde mellem beboere, kommune og eksperter kan skabe mere end bare klimatilpasning. Det skaber levende, grønne byrum, hvor fællesskab og livskvalitet vokser, og hvor  vi sammen gør vores byer klar til fremtiden, uden at gå på kompromis med det, der betyder mest: menneskers hverdag og trivsel.