Hver dag går de sociale viceværter Tina, Rico og Lene fra dør til dør på Stjernegårdsvej for at se, hvordan deres unge beboere har det. 

Hos én skal dagen hjælpes blidt i gang, uden for mange krav, lyde og forstyrrelser – dem er der rigeligt af i hovedet i forvejen.  

Hos en anden beboer bliver Lene stående lidt længere, fordi noget i skolen er svært. En tredje har brug for hjælp til boligstøtten, mens en fjerde skal have et venligt, men nødvendigt skub ud af sengen for ikke at komme for sent på lærepladsen. 

Uforudsigeligheden er en del af Lenes hverdag som social vicevært for unge i startboliger.  

Lenes job går nemlig ud på at hjælpe dem, hvor voksenlivet kan føles uoverskueligt, og hvor selv små ting som at komme ud ad døren, handle ind eller tro på sig selv i sociale sammenhænge er en kamp på højde med Mount Everest. Det handler om at give de unge redskaberne, og ikke mindst selvtilliden, til at finde deres egen plads i verden: 

”Det med at finde fodfæste i en hverdag kan for mange virke enkel, men for de her unge er det nærmest umuligt. Det er vores job at guide dem til at kunne selv, når de en dag ikke bor her mere.” 

En god start på voksenlivet 

I 13 år har Lene hjulpet unge mellem 18 og 24 år ind i voksenlivet, med alt hvad det indebærer af hjælp til rengøring, udarbejdning af madplaner eller øve sig i at snakke for sig selv til lægen. 

”Det er de unge, vi kalder gråzone-unge. De har ikke nødvendigvis haft en diagnose eller gjort meget væsen af sig, men man ved, at de mistrives. Det er unge, der ikke trives, og som har brug for hjælp til at komme videre« 

I alt har de sociale viceværter 16 beboere at manøvrere rundt imellem, alle med deres egne personlige og sociale  udfordringer og forskelligartede diagnoser som autisme, ADHD, indlæringsvanskeligheder og social angst. 

Startboligerne fungerer som en bro mellem at bo hjemme og at bo helt selv uden voksne til at holde øje med en. 

”Det vigtigste arbejde er at gøre dem klar til resten af livet. At få dem til at tro på sig selv, og at de er lige så meget værd som alle andre. Når de flytter ind, er mange meget indelukkede og tilbageholdende. Men stille og roligt åbner de sig og bliver en del af fællesskabet. Her skal ingen føle sig forkert. Det er smukt at opleve. Jeg kan blive helt rørt« 

»En tidligere beboer sagde: ’Det er det eneste sted, hvor jeg aldrig har følt mig anderledes.’” 

De unge må bo i boligerne, indtil de er 24 år, og derudover tilbydes der tre måneders efterværn, så de får en god start, når de flytter videre i deres nye bolig.  

For at få det hele til at fungere på længere sigt er det derfor vigtigt, at særligt to samarbejder fungerer: det med kommunen og med den unges familie. Der forklarer Lene: 

»De to dele er helt afgørende. Familien vil være der længe efter os, og derfor arbejder vi så tæt sammen med dem som muligt med dem. Og kommunen vil også forsat være der, for de unge har ofte en snor ind til dem, enten til noget uddannelse, jobcenteret eller noget helt tredje. Vores succes er ofte afspejlet i, hvor godt vores samarbejde med dem alle er.” 

Midlerne udløber – så hvad gør de unge? 

Startboligerne og de sociale viceværter i Hedensted hører under Østjysk Boligselskab og er finansieret af satspuljemidlerne.  

Midlerne udløber dog i 2027, og derfra er fremtiden usikker for Stjernegårdsvej. Lene arbejder dog løbende på at gøre det til et permanent projekt i samarbejde med Hedensted kommune, så unge mennesker, med behov for en hjælpende hånd, forsat kan flytte til startboligerne.   

”Jeg samarbejder med kommune, ungeenheden og voksenhandicap om at finde en måde, hvor vi kan forankre boligtilbuddet, sådan at de unge ikke skal være nervøse for, at de en dag ikke kan bo her mere,” siger Lene.