Det er ikke mange år siden, at tilskadekomne blev rullet ind på akutmodtagelsen i Faaborg Sygehus, eller at børn blev født på fødestuen. I dag holder der ingen blinkende ambulancer på parkeringspladsen. Ingen hvidklædte læger skynder sig gennem gangene.

I stedet er de midlertidige patienter og travle læger blevet erstattet af faste beboere og engagerede viceværter.

For siden 2019 har Fyns Almennyttige Boligselskab (FAB) nænsomt forvandlet det gamle sygehus til et levende bofællesskab for både unge og ældre.

Blandt beboerne finder man Else (75 år) og Niels Andersen (78 år), som for tre år siden skiftede deres parcelhus ud med den historiske ejendom.

“Vores hus var blevet for stort og for krævende for et pensionistpar som os. Det handlede om rettidig omhu. En dag ville vi ikke kunne passe det længere. Måske vi heller ikke kunne sælge det. Så det gav mening at bytte det ud med en almen bolig, mens tid var,” siger Niels Andersen.

Særligt friheden ved at bo alment var et trækplaster for parret samt muligheden for at blive en del af et nyt fællesskab. Else og Niels solgte parcelhuset og er flyttet ind i sygehuset, hvor de begge er født. 

Nu bor parret i de historiske bygninger, der engang dannede ramme om Faaborg Sygehus. Her slipper de for at klippe hæk, men har stadig hænderne fulde – nu med at dyrke fællesskabet.

“Det tiltalte os at flytte ind et sted, hvor vi kunne slippe for mange praktiske forpligtelser – men samtidig stadig være en del af et naboskab. Når man bor i hus, har man ikke samme frihed. Det blev lidt en klods om benet. Her har vi råd til at tage på ferie, når vi har lyst, uden at skulle slå græsset eller feje sneen væk først,” fortæller Else Andersen.

Særlig tilknytning

Meget af sjælen fra det gamle sygehus er stadig bevaret. Foruden den smukke facade og de originale hospitalsskilte gemmer bygningen på en masse detaljer, der vidner om en anden tid: Fælleslokalets vægge prydes af børneafdelingens udsmykning, og i baghaven ligger resterne af det gamle kapel.

Else og Niels Andersen er glade for at bo et sted, der rummer mere end mursten og kvadratmeter:

“Vi er begge født på fødegangen nedenunder, og det samme er vores børn. Vores forældre gik bort her, det er virkelig fra vugge til grav med denne bygning. Jeg har endda selv været indlagt her efter en trafikulykke,” fortæller Niels Andersen.

“Der har bogstaveligt talt summet af liv og død her, men heldigvis har vi ikke mødt nogen spøgelser endnu,” tilføjer Else Andersen med et grin.

“Når vi får gæster, har mange af dem arbejdet her engang. De kan næsten ikke kende stedet igen eller tro, at man kan bo her. Det er sjovt, og det har været spændende at flytte ind et sted, vi har en så stærk tilknytning til,” siger hun.

Selvskabte rammer

På papiret er Frits Jørgensens Have et “bofællesskab”, men hvad det præcis indebærer, har beboerne selv fået lov til at bestemme.

Som formand for afdelingsbestyrelsen Torben Petersen forklarer, fandt de hurtigt ud af, at fællesskabet ikke fungerede, hvis man byggede det op som et klassisk bofællesskab med mange fastlagte rammer. Graden af fællesskab er op til beboerne.

“Jeg vil snarere kalde det et fleksibelt bofællesskab. Man bestemmer selv, hvor meget man vil involvere sig. Der er ingen tvang om fællesspisning eller andre aktiviteter, og måske netop derfor engagerer folk sig. Man skal ikke tvinges, man skal have lyst til hinanden,” siger Torben Petersen, og han mener, at netop de frie rammer er en af årsagerne til, at der i dag er fyldt op i alle boliger:

“Mange af vores ældre beboere har stået i samme situation: De har skilt sig af med deres alt for store huse og søgt vores fællesskab for ikke at ende ensomme. Og så er det rart at kende sine faste månedlige udgifter,” siger han.

Else og Niels Andersen nikker genkendende: 

“Vi vil klart anbefale andre i vores alder at sælge huset videre til næste generation. Absolut. Vi har kun vundet ved det, selvom vi var glade for vores gamle hus,” siger Else Andersen.